Hvem er jeg?

En tidslinje af mit liv og min personlige rejse.

Jeg har været tæt på at miste livet flere gange. Jeg har skåret i mig selv, i mine arme, i halsen, lårene og i brystet. Jeg er vandret af sted uden overtøj på i frostvejr, og jeg er gået i vandet i Horsens Havn. Politiet har hentet mig flere gange.

Jeg ved simpelthen ikke, hvor mange gange jeg har været indlagt. Jeg har no clue overhovedet. Over 100 gange vil jeg tippe på, hvis ikke mere..

Mit liv og min historie

  • 1983
    I september bliver jeg født på Herlev Hospital.

  • 1989
    Mine forældre bliver skilt, og min far og jeg flytter til Hareskovby.

  • 1991
    Marts, hele verden forandres med et møde med en pædofil. Bortførsel, overgreb.

  • 1999-2000
    Jeg har et år på Rudkøbing Efterskole.

  • 2000-2001
    Jeg går på gartneruddannelsen på Vilvorde i Roskilde. Jeg boede på Slagteriskolens skolehjem, hvor jeg mødte Henrik, som jeg siden flyttede sammen med, og vi blev gift.

  • 2001-2003
    Jeg starter på HF først på Frederiksberg, siden Haderslev. I 2002 flyttede jeg til Sønderjylland, hvor Henrik havde en lille gård.

  • 2003
    Henrik og jeg blev gift den 19. april. Drømmen om villa, Volvo og vovse var i gang.

  • 2004-2007
    Jeg læser på læreruddannelsen i Haderslev. Min psyke drillede mig gevaldigt allerede her, men det lykkedes mig at komme igennem (næsten). Jeg fik da aldrig gjort min bachelor færdig. Min psykiske tilstand var for dårlig.

  • 2007
    Jeg arbejder i småvikariater på forskellige skoler, bl.a. Nustrup skole.

  • 2008-2009
    Jeg får fast vikariat på Øsby skole, hvor jeg primært havde 8 klasse. Jeg elskede det.

  • 2009
    1. februar knækkede filmen og jeg blev indlagt første gang. Jeg var meget præget af angst, håbløshed og overfaldet fyldte en del. Jeg havde gået med en ubehandlet spiseforstyrrelse siden efterskolen, som nu for alvor stak hovedet frem. Jeg blev overflyttet til OUHs afdeling for spiseforstyrrelser. Jeg fik diagnoser: PTSD, depression og spiseforstyrrelse.
    Jeg var indlagt fra februar til maj.
    I december blev jeg indlagt igen, og udskrevet påny den 4. januar 2010.

  • 2010
    Nu med en borderline diagnose, og jeg opstarter i DAT. Her har jeg nogle få og kortere indlæggelser, hvor ved den sidste indlæggelse får jeg at vide, at jeg skulle vige pladsen for de rigtigt syge patienter.
    Jeg holdt skansen indtil slut november, og så blev jeg indlagt igen.

  • 2010-2012
    Indlagt på Haderslev psyk. Jeg var gået helt ned. Jeg havde fast vagt langt det meste af tiden, min spiseforstyrrelse var i fuldt flor. Jeg begyndte at selvskade. Jeg lærte ret meget om tvang i psykiatrien – jeg havde på de 17 måneder og 18 dage 150 bæltefikseringer og utallige episoder med selvskade. Jeg var tvangs tilbageholdt under hele indlæggelsen.

  • 2011
    Jeg tog et valg, og blev skilt fra Henrik.

  • 2012
    i maj bliver jeg udskrevet fra Haderslev og flytter ind på Enghaven – et bosted der ligger i Søvind uden for Horsens. Det var svært for mig at være ude i verden igen. Jeg havde stadig hyppige indlæggelser og massiv selvskade. Men med årene aftog det.

  • 2012-17
    I disse år boede jeg på Enghaven.

  • 2017-2019
    Jeg kunne ikke komme videre i min udvikling på Enghaven. Det var tid til et sceneskift, hvor det blev Hansted kloster. Det blev aldrig rigtig godt.

  • 2018
    Dette år blev jeg uddannet EN AF OS-ambassadør.

  • 2019
    I november blev jeg så træt af bare at være en opgave, og jeg blev træt af konstant stress og angst. Jeg pakkede en kuffert og skred, for aldrig at sætte mine ben på stedet igen.

  • 2019
    Den 21. november flyttede jeg ind i min egen lejlighed efter 14 dage på en luftmadras i et værelse.

  • 2020
    Mit år. Jeg bliver nomineret til Gallo Prisen 2020 for mit bidrag til at fjerne tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom, og for at bruge åbenhed som en styrke til at være til inspiration for andre.

Læs om mine op- og nedture, når jeg fortæller og deler ud af min historie

Jeg haft min gang i psykiatrien i 10 år, og i de 10 år har der været rigtig mange indlæggelser, for hurtige udskrivelser, og kaos.

Jeg har aldrig pause fra mig selv og min kamp, og jeg kan aldrig have fred. Nogle gange er det bare for hårdt.

Navn

Cecilie Skovbjerg

Hvis du har spørgsmål, og er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte mig.